Bag lækre, glutenfrie fastelavnsboller!

oprettet d. under Opskrifter, Vejledninger

Bag lækre, glutenfrie fastelavnsboller!

Noget vi altid glæder os til omkring denne tid på året er selvfølgelig fastelavnsboller! De luftige boller med det cremede fyld er en klassisker, og med god grund! De smager skønt (og en smule syndigt) og så er de faktisk ret lette at lave! 
Her får du en skøn glutenfri version, så alle kan være med, også hvis de er allergiske overfor gluten :) 

 

Det skal du bruge:

 

2,5 dl vand

65 g smør

85 g rismel

55 g maizena

1 spsk. sukker

En knivspids salt

4 æg

 

Sådan gør du:

 

Bland rismel, maizena, sukker og salt i en skål.

 

I en gryde (gerne en med non-stick belægning) kom da vand og smør i, og bring det i kog.

 

Tilsæt melblandingen på en gang i vandet, skru ned for varmen og rør med en træske. Når blandingen slipper fra panden, tager du den af varmen.

 

Kom dejen i en skål og lad den køle i 5 min.

 

Pisk æggene i dejen, ét ad gangen, brug en elpisker med dejkroge på. Pisk grundigt ved tilføjelsen af hvert æg. Når dejen er færdig, har en silkeblød konsistens. Dejen er klar når den stå selv, når den sættes på pladen.

 

Brug en sprøjtepose med en stor rundtyl og laver 12 portioner på en bageplade med bagepapir. Du kan også bruge en våd spiseske og du kan evt. også efter-glatte dejen med en våd ske.

 

Bag bollerne i 25-30 min., ved 200 grader C. Husk at ikke åbne ovnen de første 20 min. da bollerne kan risikere at falde sammen. De begynder at vokse efter ca. 20 min. Hvis bollerne får for lidt i ovnen, falder de sammen, så lav en test efter ca 25. min., hvor du tager en af bollerne ud af ovnen og venter lidt, for at se om den falder sammen.

 

Hvis den falder sammen, så giv de resterende 5 min. mere. Når de bliver stående, er de færdige.

 

Sæt bollerne på en rist, så de kan køle helt af, inden du flækker dem og putter fyld i, og glasur på.

 

Cremen kan du lave, som du bedst kan lide den – pisk f.eks. fløde til flødeskum og kom marmelade på bunden. Du kan også lave en helt klassisk kagecreme som Dr. Oetkers kagecreme og blande denne med flødeskum.

 

Til glasur kan du bruge chokolade, eller lave en klassisk glasur. Brug 3-4 spsk. flormelis, evt. med 1 tsk. kakao, og lidt koldt vand. Bliver det for tynd, så brug da lidt mere flormelis. Laver du en klassisk hvid glasur, kan du pifte den op med en gel farve, så de bliver mere festlige.

God fornøjelse!

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar