De bedste fastelavnsboller

oprettet d. under Opskrifter: Kager og dessert

De bedste fastelavnsboller
Fastelavnsboller 12/24 stk.

Jeg elsker Fastelavn – i Spanien, hvor jeg kommer fra, fejrer vi ”Karneval”, som svarer til det danske Fastelavn. Dog er det ikke helt det samme – traditionen indebærer f.eks. ikke fastelavnsboller, men i stedet tortillaer med anis. Men jeg ELSKER fastelavsboller, og alle de forskellige måder man kan få dem på. Med creme, syltetøj, flødeskum, glasur eller chokolade. Uanset hvilken slags det er, så er de en helt speciel del af det at holde Fastelavn – for både børn og voksne. Opskriften herunder er min yndlings – bollerne er bløde og velsmagende, og spiser du dem lune er de endnu bedre 😉  
Du kan pynte præcis som du selv vil, og er børnene med i køkkenet, er farvet glasur og krymmel altid et hit! 
(husk altid at læse opskrifter grundigt igennem, før du går igang, så du ved hvad du skal gøre)

Ingredienser:

500+50 gram kage hvedemel

200 gram blødt smør

50 gram sukker

50 gram gær

2+4 dl mælk

2+1 æg

1 tsk. salt

1 tsk. kardemomme. Du kan sagtens nøjes med ½ tsk., hvis du ikke helt vild med kardemomme.

1 pose Dr. Oetker vanilje kagecreme økologisk

Chokolade til pynt og evt. lidt marcipan

Sådan gør du:

Start med at lave din kagecreme – Jeg har brugt 1 pose af Dr. Oetker økologiske kagecreme. Følg anvisningen på pakken. Det er her du skal bruge de 4 dl mælk.
 

Lun nu mælken (2 dl) til dejen til 37 °C og opløs gæren heri. Jeg gør det på min røremaskine.

Gør nu alle de andre ingredienser (kagemel, smør, sukker, 2 æg, salt, kardemomme) klar. Hæld 500 gram mel i skålen med din mælk/gær blanding og tilføj de øvrige ingredienser.  

 

Kør maskinen til du har en ensartet dej. Hvis dejen er ikke ensartet brug da det resterende mel. Dejen skal være blød og ensartet. Lad dejen hæve, lunt og tildækket, i ca. 30 min., indtil den har dobbelt størrelse.

 

Del dejen i 3 lige store dele. Form dem til kugler og lad dem hvile i 2-3 min.

 

Forvarm din ovn til 220 °C (varmluft 200°C).

 

Rul hver kugle ud til en dejpølse på ca. 25 cm og del i 8 stk. hvis du vil små boller eller til 4 stk. hvis du vil store boller. Hvis du vil have lukkede boller, rul da hver bolle ud til en firkant og kom fyld på midten og luk bollen godt med at samle de fire hjørner på midten. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir med samlingen nederst.

Hvis du laver åbne boller, så tryk med dine fingre i midten og kom fyld i. Nu kan du pensle dine boller med et sammenpisket æg.

 

Bag bollerne i en 220 °C forvarmet ovn (varmluft 200°C). Husk at temperaturer er kun vejledning – alle ovne er forskellige.

 

Pynt dine boller med glasur, eller chokolade som jeg gjort det, når bollerne er kølet lidt af.  Jeg pyntede de åbne boller med en klat marcipan og de lukkede boller med lidt chokolade.

God bagelyst!

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar