• Fri fragt over 500 kr
  • Kundeservice 11-15 på 70 25 25 30
  • Bestil inden kl. 14 og vi sender samme dag

Fordelene ved at bruge en springform

 

Springformen er et nyttigt redskab til elegante festkager, da den gør det umådeligt lettere at skille kagen fra formen og at opbygge kager, så de bliver flotte og ensartede. Lige, runde kager, som giver trekantede stykker, er alt andet lige ofte det mest elegante resultat og til dette formål er springformen perfekt.

Springforme i alverdens størrelser og former

Springformens image er støvet af, og den er ikke mere den kedelige gamle, runde sag, men findes nu om dage i alverdens former. Hos Bagetid.dk har vi springforme i hjerteformer, kvadratiske, rektangulære, aflange og klassiske runde former med og uden mønstertop og låg. Dertil har vi også bageudstyrssæt med springforme, som gør det nemt at involvere børn i bageprocessen. De vil elske at få lov til at lave høje kager, som kan pyntes efter deres fantasi.

Konceptet med en kagering, som kan åbnes og en aftagelig bund gør det som sagt lettere at skille kagen fra formen, når man f.eks. laver lagkagebunde. Den aftagelige løse bund betyder også, at kagen har en stabil bund, som man kan bruge som underlag. Vi har valgt springforme med non-stick-belægning til vores sortiment for at gøre denne proces endnu lettere.

Du kan lave perfekte runde kager med en springform, da springformen også kan bruges som en kagering. Det gør det lettere at opbygge kager i lag og holder kagen på plads, mens den køler af og sætter sig. Dermed er springforme også gode til kager, som skal laves eller bages af flere omgange som f.eks. cheesecakes.

Endelig har vi også springforme med låg, så de er nemme at have med på farten, hvis det er din tur til at have fredagskage med på arbejdet.

Er springformen utæt?

Én ting man skal være opmærksom på, når man bager i en springform er, at dejen ikke skal være for tynd, da du i så fald risikerer at den flyder ud gennem siderne. En springform er af gode grunde ikke 100% tæt - dette gælder desværre heller ikke for vores springforme. Bruger du en springform til en meget tynd dej skal du derfor enten sørge for at fore siderne godt med bagepapir eller at tilføje lidt mere mel, så dejen får en tykkere konsistens.

Tilbage er der blot at ønske god fornøjelse med bagningen!