Hvad er en kornkværn?

 

Kornkværne er kværne, som anvendes til at male korn til mel med. Kværnene er enten manuelle eller elektriske og kan også anvendes til at male andre råvarer end korn med som f.eks. bønner, ris og majs. Det friskkværnede mel øger kvaliteten mærkbart i bagværk og tilfører en fyldigere aroma, smag og krumme til brødet, som fryder sanserne.

Hvorfor male sit eget mel?

Der er mange fordele ved at male sit eget mel. Du bestemmer selv hvor fint eller groft dit mel skal males, smagen træder bedre frem i bagværket og du går ikke på kompromis med kvaliteten. Smagsstoffer i mel formindskes lidt efter lidt efter melet er malet. Derfor giver friskmalet mel en helt anden smagsoplevelse, krumme og aroma end det mel, som du finder i supermarkederne, som har gennemgået en længere proces fra kværn til hylde.

En andel fordel ved at male dit eget mel er, at du altid kan få et rent produkt, som du ved nøjagtig hvad indeholder. Du er med i hele processen, hvor du selv sammensætter din melblanding af de råvarer, som du ønsker at arbejde med. Du kan f.eks. male 100 % rent økologisk fuldkornsmel af hele kerner eller blande kornsorter til din egen unikke melblanding.

Dit friskkværnede mel kan bruges til brødbagning, men også til mange andre formål i køkkenet, som f.eks. jævning af saucer, gryderetter, panering, kagedej osv. Desuden har fint friskkværnet mel den fordel, at det hæver bedre op uden brug af hvidt mel i dejen. Derved kan du bage rent fuldkornsbrød, som hæver fint op selv uden blanding af melsorter.

Hvordan bruger man kornkværne?

Fremgangsmåden varierer fra kværn til kværn, men hovedsageligt består en kornkværn af en tragt, møllesten, motor og et kabinet. Når du skal male mel hælder du hele kerner og korn ned i kværnens tragt, som fører kornet til møllestenene, som maler kornet til mel. Dernæst hældes dit mel ud gennem et mundstykke foran, som du kan sætte en beholder foran. Kornkværnes hastighed og kapacitet afhænger af modellen.

Hawos kornkværne

Hawos er et tysk mærke, som laver melkværne til korn og andre råvarer. Hawos kornkværne er særdeles effektive, relativt støjsvage og i høj kvalitet. Kronkværnene til husholdningsbrug er dækket af 10 års fabriksgaranti, og maskinerne er fremstillet i holdbart materiale, som du kan få glæde af i mange år fremover.

Kværnene, som bliver produceret i Tyskland og Østrig, er udført i gennemprøvede stærke materialer, som sikrer produktet en lang levetid. Desuden er de udført i tidløst brugervenligt design i bæredygtigt træ med stærke motorer, som gør dem nemme og effektive at anvende i køkkenet. Disse kornkværne er gode til både begyndere og garvede bagere i hjemmekøkkenet.

Tips og tricks til maling af mel

Vælg gode råvarer: Når du maler mel får du det bedste resultat ud af hele korn af høj kvalitet. Dette kan købes i specialforretninger og gårdbutikker samt hos velassorterede supermarkeder. De gode råvarer forbedrer din oplevelse og kvaliteten på dit produkt.

Brug melet, mens det er friskt: Det er altid mest optimalt at bruge mel med det samme. Efter et par dage begynder en nedbrydningsproces af kornet, som melet er malet af, hvilket får kvaliteten til at falde.

Melstøv: Hvis din melkværn støver, kan du lægge et viskestykke over den, når den maler, som vil fange støvet for dig.

Rengøring af melkværnen: Rengør din melkværn med en støvsuger. Det er nemt og hurtigt.