Nytår

Nytår er måske årets festligste aften - en aften hvor der ikke bliver sparet på kvalitet, gode råvarer og glimmer. Årets sidste aften nydes med drinks, taler, højt humør, lækker mad og selvfølgelig dessert, inkl. den traditionelle kransekage, vi alle kender. Udover den klassiske kransekage, mener vi sagtens at du kan kaste dig ud i en mindst lige så festlig dessert; en dessert hvor der er mulighed for at dekorere med glimmer og krymmel. Alle ingredienserne til en smuk og indbydende nytårsdessert finder du samlet i denne kategori. Se også vores sammensatte kransekagepakke - så slipper du for at skulle lede efter ingredienser og materialer selv.


{{product.DiscountPrice}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.DiscountPrice}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{comboPrice.Amount}} {{product.UnitTitle}} {{comboPrice.PriceMinWithVat | currency_format}}

Nytårskager og -desserter

Desserter og kager er ikke mindst festlige, de bringer også folk sammen og giver glæde når vi spiser dem. Desserter findes der mange af og hvad der er populært ændrer sig hele tiden. En klassiker til nytårsaften er som vi alle ved kransekagen - den søde, delikate dessert vi nyder et glas champagne til, når klokken slår 12. Men hvorfor ikke overraske gæsterne med noget uventet? f.eks. en festlig kage eller dessert, som kan nydes inden, under eller efter kransekagen kommer på bordet. Vi giver dig her nogle idéer til, hvad en sådan kage kan være og hvad der vil være et sikkert hit at servere på nytårsbordet.

Masser af festlige muligheder med mousse

Med tiden er det blevet mere og mere populært at gå op i desserten, i særdeleshed ved festlige lejligheder som nytårsaften. Desserter med mousser lavet af god kvalitetschokolade, som f.eks. Valrhona chokolade, skuffer aldrig. Du kan bruge mousse i eller ovenpå kagen, både når det kommer til små og store desserter. Mousse kager kan dekoreres på alle tænkelige måder, f.eks. med glimmer, krymmel og glace, eller serveres som den er. Foruden at lave moussen med chokolade, kan du også lave din mousse af bær eller sågar en champagne/hyldeblomst mousse for et festligt resultat. Du kan også nemt og hurtigt lave en velsmagende mousse ved brug af fromagepulver, som findes i flere forskellige smage. 


Til mousser kan du bruge silikoneforme, hvis du f.eks. vil have en halvkugle af mousse ovenpå din kage. Silikoneformene kan også bruges til at lave chokoladeskaller (evt. to sat sammen til en kugle), hvor du indeni kan gemme selve kagen, moussen eller noget andet godt. Hælder du varm chokolade- eller karamelsauce over, kan du få kuglen til at smelte, hvorefter det skjulte indhold vil vise sig.

Spiseligt glimmer... aldrig en kedelig dessert

Udover mousser har spiseligt glimmer også opnået popularitet i det kreative køkken. Glimmer giver dine kager og desserter et festligt finish og er derfor perfekte til nytårsdesserten. Overrask gæsterne med glimtrende resultater, der gør festen en tand sjovere. Vores udvalg af spiseligt glimmer kommer i flere farver, og kan bruges i alle henseender. For ikke nok med at de kan spises og pynter kagen/desserten, er de også SUPER fede at bruge i alkohol for at få en fed glimmereffekt, hvilken du kan se den på vores Instagram her. Serien hedder "Edible Silk Range" og du kan finde den her.

 

Vi ønsker dig held og lykke med nytårsbagningen og et godt nytår!