• Fri fragt over 500 kr
  • Kundeservice 11-15 på 70 25 25 30
  • Bestil inden kl. 14 og vi sender samme dag

Små vaniljemuffins med jordbærtopping

 

Ingredienser (18 stk.):
Dej:
300 g. mel
¾ tsk. salt
½ tsk. natron
¾ tsk. bagepulver
175 g. smør
300 g. sukker
4 æggehvider
115 g. cremefraiche
2¾ dl. mælk
1½ tsk. vaniljeessens
1½ vaniljestang

Frosting:
500 g. flormelis
225 g. blødt smør
2-3 tsk. vaniljeessens
1-2 spsk. mælk
300 g. jordbær i små skiver/terninger

Fremgangsmåde:
Begynd med at forvarme ovnen til 175 gr. Find en stor skål og bland mel, salt, natron og bagepulver sammen i skålen. Find en lille kasserolle og smelt smørret heri. Pisk det sammen med sukkeret i en skål. Tilsæt resten af ingredienserne til smørblandingen og pisk det godt sammen. Hæld derefter blandingen over til de tørre ingredienser og vend det hele sammen, indtil dejen er glat og jævn. Fordel herefter dejen i 18 muffinsforme. Sæt kagerne i ovnen og bag dem i ca. 20-25 min. Det er vigtigt at du lader kagerne køle af, inden du pynter dem. Lav frostingen imens de køler af.
Find en røreskål og tilsæt flormelis, smør, vanilje og 1 spsk. mælk. Rør det sammen med en håndmikser, først ved lav hastighed indtil formelissen er opløst og herefter ved mellem hastighed og ved at skrabe siderne af skålen ofte. Den kan godt virke lidt tør, når den er færdigblandet, men her tilsættes mælk lidt af gangen, til frostingen har den konsistens, du ønsker. Fyld den færdige frosting i en sprøjtepose og pynt muffinsene. Læg et par skiver hakket jordbær på toppen.

Færdigpyntede kager kan opbevares i køleskab i op til en uge.