Svampet squashkage med valnødder og flødeoste-icing

Ingredienser:

Kage:

6 æg

5 dl. olie

10 dl. sukker

10 dl. mel

10 dl. revet squash

1/2 tsk. bagepulver

4 tsk. natron

2 tsk. salt

4 tsk. vaniljesukker

6 tsk. kanel

5 dl. valnødder

Topping:

200 g. flødeost, stuetemperatur

300 g. flormelis

Revet citronskal

Evt. 100 g. smør

Juliennestrimler af citronskal

Hakkede valnødder

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 200 gr. Rør olie og sukker sammen i en stor skål. Tilsæt de resterende ingredienser undtagen æggene, og rør godt. Rør herefter æggene i et ad gangen. Smør en bradepande med smør, olie eller bagespray og hæld dejen heri. Bag kagen i ca. 1 time.

Lad kagen køle helt af, før du smører glasuren på. Den laver du ved at røre alle ingredienserne godt sammen. Undlad smør, hvis du vil spare på fedtet. Riv strimler af citron med et juliennejern og hak valnødderne groft. Smør glasuren på kagen og drys med citron og valnødder.