Valrhona gourmet-chokolade

 

Hos Bagetid fører vi et stort udvalg af gourmet- og konditorchokolade fra Valrhona. Det er kvalitetschokolade af højeste karat baseret på gode råvarer, som går for at være verdens bedste chokolade. Man får virkelig smag og forkælelse for pengene her!

Udsøgt chokolade siden 1922

Valrhona Chocolaterie blev grundlagt i 1922 i Rhône-dalen i det sydlige Frankrig. Deres målsætning dengang er den samme i dag og går ud på at producere og levere udsøgt chokolade til chocolaterier, restauranter og konditorer over hele verden. Deres chokolade bliver i dag opfattet som verdens bedste, hvilket skyldes de udsøgte råvarer, den høje kvalitet og den perfektionistiske tilgang til gode produkter.

Produktionsprocessen af den udsøgte chokolade er højt prioriteret og Valrhona er kræsne med udvælgelsen af deres råvarer. Kakaobønnerne er fortrinsvis af sorterne criollo og trinitario, som bliver udvalgt direkte hos deres kakaoplantager primært i det Caribiske Øhav og det Indiske Ocean.

Når kakaobønnerne er soltørrede under den tropiske sol, bliver de transporteret til Frankrig, hvor de bruges i chokoladeproduktionen. Her ristes kakaobønnerne ved lav varme tilpasset den enkelte kakaobønnes sort og oprindelse, valset ekstremt fint fra skallerne og har en lang conchering, hvor man ælder chokoladen ved høj varme. Det bringer chokoladens naturlige smagsegenskaber frem og gør produktet velsmagende samt sikrer en høj kvalitet af det endelige produkt.

Valrhona giver bedre resultater

Fordi Valrhona-chokolade er produceret med stor sans for gode råvarer og den gode smag, giver det også et bedre resultat når du anvender Valrhona i dit bagværk. Gode råvarer giver som bekendt bedre resultater.

Prisen er højere end på så meget andet chokolade på markedet, men du får virkelig også fuld valuta for pengene. Vi fører flere slags lys og mørk chokolade i forskellige smagsvarianter, så du har mulighed for at finde den rette chokolade til netop dit bagværk. Valrhona har chokoladevarianter som svinger i kakaoprocent og smagsintensitet alt efter produktion, kakaosort og hvor bønnerne er høstet.

Chokoladerne er velegnede i madlavning og kan bestemt anbefales til bagning. De er gode til bagte chokoladedesserter, mousse, is og varm chokolade. Chokoladerne er drøjere i brug end almindelig chokolade og ofte mere intense i smagen. Vi har alle varianter af Valrhonas kokkechokolade.

Herhjemme i Danmark bliver Valrhona anbefalet af blandt andre Claus Meyer, Mette Blomsterberg, Brødrene Price and Anne au Chocolat.